God Feng Shui skik

Kollegial adfærd

En Feng Shui udøver skal over for de andre udøvere vise kollegial adfærd. Udøveren må ikke på utilbørlig måde kritisere en kollega, dennes arbejde eller honorarfastsættelse. Alle Feng Shui skoler, praksis og traditioner skal respekteres på behørig vis.

Finder en Feng Shui udøver, at en kollega har handlet i strid med god Feng Shui skik, skal hun/han henlede kollegaens opmærksomhed herpå. Overtrædelse af de etiske standarder kan medføre eksklusion af Chamber of Feng Shui netværket.

En Feng Shui udøver, som modtager henvendelse fra en kollega fra et andet land om en opgave, som hun/han ikke selv er kompetent til at udføre, bør bistå kollegaen med at skaffe oplysninger med henblik på at sætte vedkommende i stand til at kunne overgive opgaven til en Feng Shui udøver, der kan påtage sig den ønskede opgave.

Feng Shui udøvere må hverken af kolleger eller andre opkræve eller modtage honorar, provision eller andet vederlag for at henvise eller anbefale en klient/kunde. En Feng Shui udøver må ikke betale nogen honorar, provision eller andet vederlag for henvisning af en klient.

Ved udførelse af en opgave må en Feng Shui udøver ikke gå videre end berettigede hensyn til varetagelse af klientens/kundens interesser tilsiger, og navnlig er det vigtigt ikke at udsætte andre for skadelig påvirkning eller fare.

En Feng Shui udøver må ikke optage eller medvirke til optagelse af telefonsamtaler, undervisning eller andre kommunikationer på lydbånd eller lignende, uden at den anden part eller de andre deltagere på forhånd har samtykket i optagelsen.

Det påhviler Feng Shui udøvere, der i uddannelsesmæssig øjemed underviser eller beskæftiger andre udøvere at sikre, at disse får en forsvarlig praktisk uddannelse, herunder indsigt og forståelse for de Feng Shui etiske reglers betydning samt oplysning om muligheder for efteruddannelse og forskning eksempelvis på University of Feng Shui. Principalen er ansvarlig for, at deres elever og beskæftigede handler i overensstemmelse med disse regler og må ikke pålægge andre at udvise en adfærd, der vil være i strid med god Feng Shui skik

 

 

 

 

Kunsthaus Wien 1

Kunsthaus Wien