Feng Shui uddannelse

På University of Feng Shui kan du opnå bachelorgrad efter 2 års studier. Og kandidatgrad efter 2½ års studier. Du lærer at omsætte filosofien til praksis og får en international uddannelse, som kan bruges globalt til at arbejde professionelt.

Uddannelsen er alsidig med en helhedsorienteret indfaldsvinkel, der inddrager alle aspekter af Feng Shui baseret på såvel den klassiske visdom fra Østen som senere udviklede metoder i Vesten. Gennem studiet kommer du til at erfare dig selv, dine omgivelser og medmennesker på en ny måde.

Gennem det sidste halve års studier kan du specialisere dig ud fra dine interesser. Der er brug for specialister, idet arbejdet med Feng Shui retter sig imod en bred vifte af kunder med meget forskellige behov.

Universitetet lægger vægt på kvalitet. Og det forventes, at alle færdiguddannede Feng Shui kandidater, der ønsker at praktisere, lever op til de etiske standarder for professionel adfærd ´God Feng Shui skik´.

I dit professionelle virke vil du komme til at hjælpe andre mennesker og miljøet omkring dig samt bidrage konstruktivt til det samfund, du er en del af.

Studietid og certifikat

Bacheloruddannelsen er normeret til en studietid på minimum 2 år (1. - 4. semester) og afsluttes med både skriftlig og mundtlig prøve, hvor projektopgaven præsenteres. Uddannelsen kan påbegyndes hvert år i januar eller august.

De enkelte semestre kan gennemføres uafhængig af hinanden i den rækkefølge og med det tidsinterval, der passer den studerende. Hele uddannelsen kan tages i Danmark sideløbende med et job eller andet studie.

Alle modtager en udtalelse med graduering fra universitetet for projektopgaven på 4. semester.

Bachelor-certifikat udstedes efter vel gennemført uddannelsesforløb (1. - 4. semester) og bestået prøve.

For dem, der ønsker en kandidatgrad, fortsætter studierne yderligere i mindst ½ år med et speciale (5. semester). Specialet afsluttes med en færdighedsopgave, der kan være et forskningsprojekt. Særskilt kandidat-diplom udstedes for bestået speciale.

1. gangareal

Specialer og studieture

Med en specialisering på 5. semester vælger du at fokusere på et bestemt område inden for Feng Shui såsom arkitektur & byplanlægning, ni ki astrologi, indretning af bolig & arbejdsplads og sundhed & helbred alt efter interesse. Dette semester rummer også mulighed for studieture i udlandet.

Deltagerantal

Deltagerantallet er sædvanligvis begrænset til 12 personer. Undervisningen foregår i dejlige lokaler og omgivelser.