Sundhed og balance 8. oktober '10

Aldrig før har der været så megen fokus på sundhed, velvære, indre ro og balance - eller mangel på samme, men løsningen på et liv i balance uden stress behøver hverken være kompliceret eller dyr. En sund sjæl i et sundt legeme kan opnås uden brug af lægemidler og sygehusbesøg.

Fysiske øvelser

Seminaret henvender sig til alle, der er interesseret i sundhed og balance, og dagen byder på en blanding af teori og simple fysiske øvelser. Ikke mindst på arbejdspladsen kan det være nyttigt med en kort pause og en enkelt øvelse i dagens løb.

De 5 elementer og kroppens energisystem

Vi tager udgangspunkt i de 5 elementer og ser på kroppens energisystem. Energiøvelser er vigtige for sundheden. Vi lærer et par simple øvelser, der fornyr livskraften og tilfører energi i dagligdagen. Energien mellem krop og sjæl skal med andre ord genskabes.

Du kan læse om sundhed under Kundskabens træ.

Undervisere

Instruktør Mette Olsen er uddannet af den kinesiske læge og professor Fan Xiulan. Hun tager udgangspunkt i medicinsk Qi Gong, som er en flere tusind år gammel metode inden for kinesisk medicin. Fan Xiulan har udviklet sin egen unikke metode kaldet Biyun. Metoden er styrkende og gavnlig for mennesker i alle aldre. Både akutte og kroniske helbredstilstande kan afhjælpes med Biyun, som også virker forebyggende.

I 1995 grundlagdes Biyun-skolen i Sverige, men også i Danmark findes der autoriserede instruktører som Mette Olsen, der underviser i metoden. Du kan læse mere om Mette på www.metteolsen.dk og om Fan Xiulan på www.biyun.se.

Praktiske oplysninger

Seminaret koster 1.375 kr. inklusiv materialer og let forplejning, men ikke frokost. Depositum på 20 % af prisen ved tilmelding. Læs mere om priser og rabatmuligheder her.

Undervisningen varer fra kl. 10.00 - 17.00 med ankomst kl. 9.45.

Ønsker du at tilmelde dig, så klik her, udfyld og send blanketten elektronisk.

Du kan downloade flyer om seminaret her.

Fan Xiulan til folderen
Fan Xiulan er uddannet i traditionel kinesisk medicin, autoriseret Qi Gong mester og professor i medicinsk QiGong.