Feng Shui lærer os, at alle 'billeder', vi er omgivet af, udsender en besked og påvirker vores følelser, humør og velbefindende. Tænk på udsigten fra dine vinduer. Kigger du ud på et stykke smuk natur eller en forurenet og støjende gade med trafik. Det gør en stor forskel.
Det gælder også de kunstværker og pyntegenstande, som du anbringer dekorativt typisk uden egentlig praktisk funktion. Personlig smag er afgørende for valg af udsmykning på samme måde som valg af tøj og fremtoning er det.
I Feng Shui er det vigtigt at finde ud af hvilken energi, der udstråles, og hvordan den påvirker dig. Det har samtidig stor betydning, om din kunst er placeret 'det rigtige sted' i dine omgivelser og spejler, hvad du ønsker at opleve i dit liv.
I praksis kan et enkelt billede have afgørende indflydelse på din oplevelse f.eks. en slagmark eller et krigsbilllede i økonomiområdet. Den symbolske effekt kan her give sig udslag i kamp for at tjene penge. Eller for at få hentet pengene hjem efter at have tjent dem. Eller måske som et slagsmål for at få det hele til at løbe rundt.
Lær Feng Shui analysemetoden og at placere symboler på bedste vis på 2. semester. Start med 2-dages seminaret 'Kend dig selv og dine omgivelser'.