Sitemap


Her er du:  

Kære læser

Vi er i fuld gang med at opbygge og udvide Universitetets netværk med ambassadører i ind- og udland. Samarbejde er et nøgleord for os og på hjemmesiden under fanen 'Samarbejde' kan du følge med i udviklingen.

Joey Korn til Danmark to gange i år:

Spirituel lærer, pendulør og skribent Joey Korn fra USA underviser tre dage på Universitetet i Hellerup fra den 31. oktober. Joey er blandt andet kendt for sin forskning omkring skadelig jordstråling og energiarbejde i det hele taget. Hans bog 'Dowsing a path to enlightenment' er en spændende beretning om dette.

Oplev pendulering, velsignelser, kabbalah og forbindelsen til Feng Shui i teori og praksis med masser af øvelser. Du lærer at afbalancere såvel personlige energier som omgivelserne.

Joey underviser endvidere i Farum fra den 31. maj. En del af overskuddet fra denne workshop donerer han til Universitetet.

Er du rask er du rig:

Undrer du dig over sammenhængen mellem Feng Shui og sundhed på alle planer, er chancen for at lære om dette inden for rækkevidde nu - ikke mindst når Fan Xiulan underviser på Universitetet efter sommerferien.

Feng Shui er den brik i puslespillet omkring sundhed og høj livskvalitet, som får det hele til at gå op i en højere enhed. Ernæring, motion og et positivt livssyn er guld værd, men der er mere at tage fat på for den holistisk tænkende læser - og her kommer netop Feng Shui ind i billedet.

Fan Xiulan er kinesisk læge. Hun underviser i Kinas flere tusind år gamle medicinske traditioner og livsvisdom. Hendes specialer er medicinsk Qi Gong, urtemedicin og akupressur. Hun har etableret sig i Sverige med Biyunskolen og blandt andet skrevet bøgerne 'Qigong enligt Biyun og 'Hälsens TAO'.

På 1. semester kan du opleve, når Fan Xiulan for første gang i Universitetets regi underviser om livskraften og Feng Shui som del af den kinesiske medicin (TKM).

Husk seminaret d. 6. - 7. juni:

Er du nysgerrig og interesseret i at lære nyt men har glemt at tilmelde dig introduktionsseminaret 'Kend dig selv og dine omgivelser', kan det nås endnu. Næste seminar afholdes først den 8. august

Ring til os på 4586 1608 eller send en e-mail til mail@universityoffengshui.org.

Kunne nogen i dit netværk være interesseret i dette nyhedsbrev, er du velkommen til at sende det videre og brede budskabet. Man kan også tilmelde sig nyhedsbrevet på vores hjemmeside.

Med ønsket om et dejligt liv.

University of Feng Shui

Sendt: 28.05.2008 10:58:45

 

'Kend dig selv og dine omgivelser' to-dages seminar afholdes næste gang den 10.-11. oktober
Pris 4.500 kr.
  
Universitetets åbning i Hellerup. Læs artiklen i Villabyerne under fanen 'Downloads'

Fan Xiulan den 12. september seminar om livskraften og Feng Shui som del af traditionel kinesisk medicin. Årtusindgammel vej til sundhed
Pris 2.000 kr.

Joey Korn den 31. oktober - 2. november tre-dages seminar om pendulering, velsignelser, kaballah og forbindelsen til Feng Shui
Pris 5.000 kr. 

Space Clearing tre-dages seminar v/Feng Shui underviser Nanna Sloth Møller og Lita Fridolin.
Pris 5.000 kr.

Foredrag arrangeres efter bestilling. Du kan høre om det nye Feng Shui Universitet og uddannelsesmuligheder i Danmark 

1. semester om Sunde omgivelser 'Oprydning - Space Clearing - Pendulering - Beskyttelse af din egen energi m.m. starter i 2009



University of Feng Shui | | Tlf.: 4586 1608 | E-mail: