Indretning med Feng Shui

Med indretning tænkes primært på interiørdesign, møblering og udsmykning.

I Feng Shui starter vi dog udendørs og bringer klassisk viden og erfaringer fra naturen, landskabsarkitektur og placering af bygninger med indenfor.

Gennem indretningen får vi det bedst mulige ud af vores omgivelser. Vi skaber en bedre atmosfære omkring os og forbedrer vores egne livsbetingelser.

I det gamle Kina placeredes huset ideelt set på et lunt og godt sted med god beskyttelse bagtil - traditionelt fra vejret, men også fra ubudne gæster f.eks. indbrudstyve - og med adgang til rigelige afgrøder, god mad og vand. Foran huset skulle der være mest åbent rum gerne med en flod og kun en smule beskyttelse.

Vi bruger de samme retningslinier for placering af seng, stol og skrivebord.

Det føles ikke rart at sidde med ryggen mod et stort åbent rum eller mod en dør. Det er også de færreste, der trives med at se ind i en væg. Det bedste er at have en fast væg bag ryggen med udsigt til vindue og dør samt det åbne rum foran sig. Det giver en god følelse og koncentration til arbejdet.

Lær mere om disse og flere andre indretningsprincipper på 2. semester. Start med 2-dages grundseminaret.

Kundskabens træ, skåret halvt