Fra brok til gode vibrationer

Der var lidt for megen brok blandt 40 ansatte i en juridisk afdeling i en stor virksomhed på Sjælland. Afdelingslederen Gitte ville gerne signalere åbenhed og vise, at der måske fandtes en genvej til bedre vibrationer i afdelingen.

Hun kontaktede Lita Fridolin, som er Feng Shui specialist. Sammen blev de enige om at foretage en såkaldt ´Space Clearing´ i hele afdelingen. Space Clearing er det samme som oprydning, blot er det rettet mod de usynlige rodbunker af energi, som skabes af mennesker og omgivelserne. Vi kan ikke se det, men ofte mærke det. Tænk blot på udtrykket ´luften var så tyk, at man kune næsten skære i den´.

Gitte indviede sine medarbejdere i planen om en energi-oprydning. På det tidspunkt var der en del udsendelser i fjernsynet om Feng Shui, og de fleste medarbejdere kendte lidt til det. De var stort set alle positivt stemt for planen.

En weekend rykker Lita Fridolin og hendes hjælper ind i bygningen for at rense ud i energierne. Gitte er også til stede og får nedskrevet gode ønsker for afdelingen. Hun følger de to, som bl.a. bruger de gode ønsker, røgelse og små fine blomsteranretninger i hvert kontor. Feng Shui konsulenterne går fra rum til rum, uden at flytte om på noget eller rydde fysisk op. Især i et bestemt kontor fornemmer konsulenterne negativ energi.

Om mandagen står blomsterne stadig efter weekendens Space Clearing. Og man kan svagt ane en duft af røgelse. Der er ro og harmoni på kontoret, og medarbejderne føler sig godt tilpasse. Det afstedkommer gode snakke om arbejdsmiljøet.

 

 

1. kantine

Efter kortere tid er der én af de ansatte, der søger nye udfordringer. Han har kontor i det rum, hvor der var megen negativ energi, og han er også en person, der broker sig meget og generelt har det svært med sig selv. Medarbejderen får nyt job og forlader afdelingen.

For afdelingslederen var Space Clearingen en symbolsk og fysisk handling på at tilføre ny energi ad utraditionel vej. En løsning hun godt kunne finde på at ty til igen, hvis medarbejderne vel og mærke er med på idéen.